Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
Slægten Has(s)ager fra Hasager
boglogo
Slægten Has(s)ager fra Hasager.
af Peter kelstrup
Bogen er på 402 sider.
Format: 18,5 x 25,5 cm..
Pris: 300 kr. (+ porto).


Slægten Has(s)ager fra Hasager
Denne slægtsbog beskriver slægten Has(s)ager og en del af de indgiftede slægter. Slægten havde sin oprindelse i stedet og gården Hasager ved Skjød, mellem Aarhus og Randers, hvor slægten boede i 300 år. Slægtens medlemmer holdt sig i mange generationer fortrinsvis i trekantsområdet Randers-Bjerringbro-Aarhus; nogle af de indgiftede slægter boede dog forskellige steder i det nordlige Jylland. Med tiden blev Has(s)ager-slægten spredt til Fyn og Sjælland og for nogle fås vedkommende videre ud i verden.
Bogen fortæller om, hvordan en bondesøn, der blev min tip2-oldefar, fra slægtsgården sidst i 1700-tallet meget usædvanligt bliver sognepræst, får embede tæt ved sin barndomsegn og bliver gift med en præstedatter fra naboegnen, hvis slægtsmedlemmer var usædvanlig driftige og absolut ikke holdt sig til hjemegnen, men bl.a. endte som etatsråd i København. Hendes farfar havde været birkedommer og havde haft sit hyr med en berygtet bondeplager, Hans Hansen Rosborg.
Bondesønnens efterkommere blev teologer i 3 generationer. Teologen i første generation og hans driftige hustru grundlagde en stor formue, som hustruen efter hans død brugte til oprettelse af talrige legater og Hassagers Collegium i København.
Bondesønnens anden søn blev købmand i Randers, hvor han grundlagde en så pæn økonomi, at den kom hans efterkommere til gode i flere generationer derefter. En af købmandens sønner blev skibsmægler, og en af dennes sønner, min morfar, blev direktør for ØK på Dansk Vestindien; en anden af købmandens sønner blev en usædvanligt social bevidst skoleinspektør i København.  
Købmanden selv blev gift ind i slægten Kuur, som havde været apotekere i Randers i 1600-tallet, men ellers bestod af især præster og købmænd.
En af bondesønnens efterkommere i nyere tid gjorde en flot indsats i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og modtog flere medaljer herfor.

Anmeldelser 
Østjysk Hjemstavn skriver i sin 2013 årbog bl.a.:
“Peter Kelstrup har med bogen ‘Slægten Has(s)ager fra Hasager’ begået et mesterværk i slægtsbeskrivelse.”
 
Slægtstidsskriftet Slægt & Data skriver i nr. 2, 2013, bl.a.:
“Denne slægt har en efterkommer, Peter Kelstrup, arbejdet intenst med, og det er der kommet en meget omfattende slægtsbog ud af.”
“....og der er bestemt inspiration at hente i bogen.”
“Har du familie i de berørte områder og miljøer, vil der være rigtigt meget at hente i bogen.”
 
Slægtstidsskriftet Slægten skriver i sit juli nummer, 2013, bl.a.: 
“Bogen er flot illustreret med et væld af portrætter, kirker, gravminder, kortskitser og dokumenter.”

“Som helhed kan bogen absolut varmt anbefales til efterfølgelse!”