Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
Carl Magnus - en dansk frihedskæmper
boglogo
Carl Magnus - en dansk frihedskæmper.
af Birgitte Gjerlev
Bogen er på 220 sider.
Format: A5.
Pris: 200 kr. (+ porto).


Carl Magnus - en dansk frihedskæmper

“Carl Magnus - en dansk frihedskæmper”af Birgitte Gjerlev er kommet MED I LITTERATURHISTORIEN! Den er nævnt i "ALLE DE SKJALDE" om Litteraturen i Sønderjylland. Værket er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen, Aabenraa. (2015)


Dramatisk erindringsroman om faktiske begivenheder i en stor kernedansk og aktiv modstandsfamilie i Sønderjylland skrevet på basis af familieberetninger og arkivmateriale. 

Romanen tager sit udgangspunkt i Sønderborg, hvor hovedpersonen Carl Magnus som gammel sidder i sin højryggede lænestol og lader tankerne fare på langfart helt tilbage til drengeårene og ungdommen for senere at fokusere på sin egen og resten af familiens deltagelse og skæbne i modstandskampen under 2. Verdenskrig i Tønder, Ribe og Sønderborg.

Ugeavisen Digeposten skrev bl.a.:

”En beretning om en familie under modstandskampen. Autentiske skildringer fortalt af dem, som selv oplevede begivenhederne. Bogen kunne danne basis for en film.”

Jyske Vestkysten skrev bl.a.:


”Hovedvægten ligger på de dramatiske begivenheder i Tønder under besættelsen, som det meste af familien var involveret i på den ene eller anden måde.”

”Det var også gennem sit job på banegården, at Carl Magnus kom til at spille en rolle i modstandsbevægelsen i Tønder. Han brugte sin stilling til at spionere mod tyskerne. Han kunne således videregive oplysninger om tyske våben- og troppetransporter.”

”I foråret 1944 blev Carl Magnus taget til fange af Gestapo, og han sad indespærret i Vestre Fængsel, hvor han bl.a. mødte Marius Fiil og andre fra Hvidsten-gruppen. Efter at have gennemgået masser af forhør og også tortur blev han stillet for tysk krigsret og dømt til døden. I lighed med flere medfanger, bl.a. sønnen Erik og Tønder-lektoren Aage Rosenkjær, blev dødsdommen dog senere omgjort til en deportationsdom.”






Anmeldelse fra www.dengang.dk  Uwe Brodersen



Frihedskæmperen fra Tønder


Dette er anmeldelse af bogen,

Carl Magnus - En dansk frihedskæmper,

fra Forlaget Ådalen.

 

Familien oplevede ret så dramatiske ting før og efter besættelsestiden. Langt fra alle frihedskæmpere i Tønder overlevede kampen mod tyskerne. Carl Magnus blev dømt til døden, men sikkert ved en fejltagelse blev han frigivet.

Næsten hele familien var på én eller anden måde involveret i modstandskampen. De oplevede tortur og KZ-lejre m.m.

 

Læs denne bog, der også handler om familiesammenhold og en håndfast opdragelse.

 

Skæbne, afsavn og lidelser

Egentlig handler denne bog lige så meget om familiens skæbne, afsavn og lidelser. Og egentlig er bogen en dokumentation eller en biografi. Men vi, der har beskæftiget os lidt med historie, ved, hvor svært det kan være at få adgang til diverse arkiver. En forholdsvis lille del af denne bog er fiktion, men kan sagtens have fundet sted.  

 

Hele familien involveret i modstandsarbejdet

Næsten hele familien var på den ene eller anden måde involveret i modstandsarbejdet i Tønder, Ribe og Sønderborg.

 

Bogen er en af de talrige bøger, der er udkommet omkring besættelsestiden.

Men denne bog vil lidt mere. Vi hører ikke så meget om selve sabotagerne, men om familiens involvering i dette arbejde. På en meget fin måde får Birgitte Gjerlev flettet Sønderjyllands specielle historie ind i besættelsestiden. Der findes sikkert mange danskere rundt omkring i landet, der ikke har begreb om Sønderjyllands skæbne efter 1864 og vilkårene omkring 1920 og årene lige efter genforeningen.

 

Masser af sammenhold

Mon ikke Carl Magnus med denne bog har fået den ære, som han ikke dengang kunne få.

 

Bogen kan varmt anbefales. Den er ikke fyldt med mange af de floskler, som fylder de fleste bøger om besættelsestiden. Den kan varmt anbefales til dem, der vil vide noget om risikoen ved at arbejde mod fjenden. Og lokalt i Tønder og Sønderjylland må der være mange, der kender de familier, der bliver omtalt.

 

For dem, der ikke lige kender Tønder og forholdene i grænselandet, er bogen absolut lærerig. Ja, og så er det også historien om en familie, hvor der var masser af sammenhold, og hvor man hjalp hinanden.