Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
Bispinden
boglogo
Bispinden.
af Flemming Hørnø
Bogen er på 502 sider.
Format: A5.
Pris: 299 kr. (+ porto).


Bispinden
Denne særegne slægtsroman handler om den skandale, som ramte bispinden i 1640erne og som vel har været den største skandale i Århus historie. 

Bispinden blev anklaget for hor, blodskam og barnemord - og kun med nød og næppe undgik hun halshugning. 

Bogen følger hendes og hovedpersonernes op­vækst, retssagen mod bispinden næsten ord for ord efter den gamle retsprotokol - og herefter nogle af hendes efterkommeres videre skæbne. 

I handlingen inddrages ikke alene bispefamilien og lensmand Erik Grubbe med deres ansatte præster og tjenestefolk, men også Sophie Amalie, Corfitz Ulfeldt, Leonora Christine, Dronning Christina af Sverige og fire paver, og udspilles i både Århus, København, Sverige, nordtyskland og især i Rom.

Det pudsige ved historien er at alle personerne er ægte og bærer deres rigtige navne, og at den overvejende del af fortællingen er sand. 

Så spørgsmålet er: Hvor ender virkeligheden og hvor begynder fiktionen? - som det også var for bispinden!