Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
En smededreng går til modstand
boglogo
En smededreng går til modstand.
af Aage Staffe
Bogen er på 336 sider.
Format: 17 x 24 cm..
Pris: 299 kr. (+ porto).


En smededreng går til modstand

Smededrengen består af to væsentlige hovedelementer: Dels er der en meget tæt og nærværende skildring i erindringsform af en ung københavnerdrengs liv i 30’ernes og 40’ernes København. 

Men dels er der også en usædvanlig skildring af et meget ungt menneske, der langsomt, men sikkert suges ind i modstandskampen under den tyske besættelse. Vi trækkes gennem nogle af de mest nervepirrende situationer og aktioner, hvor der betales med liv og meget mere. Men bogen er i høj grad også et kraftigt opgør med alle dem og alt det, der gjorde modstandskampen og befrielsen så bitter for dem, der kæmpede med livet som indsats? 

Også det liv, de forsøgte at leve efter befrielsen.

Og det er primært et opgør med alt, hvad der har med krig at gøre. 

Som forfatteren Aage Staffe udtrykker det: krige har kun tabere

Parallellerne til nutidens konflikter er slående. Og bogen beskriver meget præcist, hvordan mennesker forandrer sig, når krig og konflikter trænger sig på og eksistensgrundlaget ændres voldsomt og brutalt. Mennesker, som var de bedste venner og eller gode naboer, bliver de værste fjender. 

Og på det store plan, hvor det handler om penge, magt og politik sker der ting, som man i "fredstid" dårligt tør drømme om i sit værste mareridt.


Kombinationen af de to elementer fås i denne bog. 

Her skildret af et menneske, der har oplevet at stå overfor at skulle betale den yderste pris for sine holdninger og handlinger. Det er samtidig en opsang og et opgør med historieskriverne om at grave endnu dybere næste gang, de tager fat på vor nyere historie. 

I denne skildring af den virkelige virkelighed ligger elementer og kimen til at se nærmere på nogle af de forhold i den officielle historieskrivning, der gennem et halvt århundrede har haft tilbøjelighed til at fremstille den danske "nationale" indsats under Anden Verdenskrig i et mere positivt skær, end det måske er rimeligt.

Endelig er bogen rigt illustreret, både med billeder i almindelig forstand, men såmænd også i det meget direkte sproglige brug, som forfatteren også mestrer så levende.

Forfatteren Aage Staffe kaldtes også Lille John.

Hans opvækst foregår i et arbejderhjem. Forældrene er begge politisk aktive.

Moderen medbringer i ægteskabet en hjemmestrikket kristentro og en socialdemokratisk opfattelse af arbejdsmarkedet præget af hendes fars deltagelse i arbejdskampene på gulvplan ved organiseringen af de første fagforeninger.


Aages far var helhjertet kommunist og var aktiv i hjælpen til tyske flygtninge, hvorfor mange af disse, som strømmede igennem barndomshjemmet og som tilhørte den tyske intellektuelle åndselite, kom afgørende til at præge hans senere opfattelser af ret og vrang. 


Efter bestået realeksamen kom han i 1942 i lære som smed, men må gå under jorden, eftersøgt af dansk og tysk politi. 


Ved BOPAsabotøren Aage Nielsens bisættelse, beslutter (Aage) Lille John af flere grunde, at han ikke vil arresteres i levende live. Når den tidligere spaniensfrivillige Aage Nielsen ikke kunne stå for mosten (torturen), hvordan skulle han så kunne?

I et og et halvt år levede han med beslutningen om at tage sit eget liv, han vil ikke arresteres levende. Under sabotageaktioner kommer han til skade flere gange. 


Et skud i benet, læderet hånd på grund af, at elendig maskinpistol og defekt ammunition, som sprænger i hånden under en ildkamp. Beskadiget ryg, da han befinder sig i en afstand af ca. tre meter fra en ladning på 12 kg. og falder omkring 5 - 7 meter ned fra en tysk vagtstues tag. 


Nedsat hørelse på grund af nærkontakter med eksplosive stoffer. 

Under den afsluttende læretid er han hjemløs "krigshelt" og ernærer sig ved at score husassistenter, og ellers fange "vilde" katte. 

Med svendebrev i baglommen vagabonderer han og turer rundt i Europas ruiner. Aage var i Prag under det kommunistiske kup i februar 1948 og melder sig ud af Det kommunistiske Parti.

 

Bliver senere skolelærer og skoleleder indenfor Åndssvageforsorgen, men må 55 år gammel på grund af et skader fra krigen og et lægekiks lade sig pensionere som invalid.

Da han er kommet til hægterne igen, arbejder han i kortere perioder ulønnet med handicappede i ulande.