Søren Kierkegaard (1813-55) beskrev, under pseudonym, tre livsstadier: det æstetiske, det etiske og det religiøse, som er forskellige måder for mennesket at eksistere på. Æstetikeren og etikeren er drevet af henholdsvis lyst og pligt og Kierkegaard anså det religiøse stadium som det højest udviklede.

Han beskrev mennesket som en syntese og et forhold der forholder sig til sig selv. På trods af angst og fortvivlelse skal mennesket finde meningen med sit liv og blive et selv. 

Kierkegaard mente at folk som de er flest lever i angst og fortvivlelse uden at vide det, fordi det de allernødigst vil, er at vide noget om sig selv. Fortvivlelsens skikkelser er forskellige former for overlevelsesstrategier – narcissistiske, depressive, ironiske eller renlivet eskapistiske, men alle med tabet af det sande selv. 

Denne bogs portrætter er inspireret af Kierkegaards typegalleri fra ”Enten-Eller” I-II, ”Begrebet angst”, af Knud Hansen’s ”Natcaféen”, Kirsten Sarauw’s ”Tilbage bliver kun ømheden” og især af nutidens medier.