Mens romanens hovedperson, Jens, sad og bladrede baglæns i sin dagbog, kom han til at tænke på Søren Kierkegaards tese om, at livet skal forstås baglæns, men leves forlæns.

 

Det er én af den slags åbenbare sandheder, som man ikke spekulerer på til daglig – kun ved en lejlighed som denne. 

Jens blev tryllebundet af tanken, efterhånden som han kom længere og længere tilbage i bogen og dermed i tiden – og greb begærligt efter de andre dagbøger i sin aflåsede skrivebordsskuffe.

 

Det var som at leve ungdomsårene igennem på ny, men denne gang med en langt større forståelse og resignation af begivenhedernes indtræffen.

De hen ved 25 års vidt forskellige erindringsbilleder fra tiden i henholdsvis skolen, handelslæretiden og flyvevåbnet pirrede hans sanser og nærmest dikterede hans gøren og laden de næste måneder.

 

Det måtte ned på papir i en lidt anden form end dagbogens – et tidsbillede fra 1940 til 1965 – men fortalt baglæns!