Et muntert tilbageblik på barndommens gade anno 1946, fortalt i tekst og tegninger af en gammel Horsens-dreng, om en tid med sanglege og glosuppe, kuglespil og rundbold, rulleskøjter og eventyr, åen, sne, skøjteløb på fjorden og meget andet, set med barnets øjne…

Forfatteren Per Bøgh er født i Horsens 1934 og udlært som litograf hos August Laursens Stentrykkeri. Lærlingetiden har han skildret i bogen LAD STENENE TALE, der udkom i 2007.

Vores gade 

1946. Vores gade er egentlig ikke nogen gade men en vej, Sankt Helenevej, hedder den, eller som vi sagde: 

Sanselenevej, men for os unger var det bare GADEN, alle tiders legeplads…

Den er navngivet 1898, vejen gik ud til øen Sankt Helene i ”Flasken”, som var den sydlige indsnævring af fjorden, der hvor  Odderbanens Remise og Koopmans Slagteri lå, men ved tørlægningen af ”Flasken”, forsvandt den charmerende lille ø, desværre!

Sankt Helenevej startede Sønderbrogade (hovedlandevej 10) og endte ved Odderbanens Remise og rangérsporet, når man passerede jernbaneskinnerne kom man ned til Horsens Å, der udmunder i Horsens Fjord, fulgte man åen til højre, kom man helt ind til Bygholm Park, hvor vi løb på skøjter om vinteren på en overrislet bane, at løbe på søerne eller åen var strengt forbudt – så det gjorde vi selvfølgelig bare i smug!

Om sommeren legede vi ofte på ”Slangebjerget” i Bygholm, det var resterne af Erik Menveds Borg fra 1313, eller vi 

fis­kede i søerne hvor der var mange skaller og aborrer, og, hvis vi var heldige, kunne det hænde at vi fik en gedde på krogen, dem kunne vi definitivt ikke li’ for de tog ællingerne, så dem smed vi ind til kattene i gården til Jensens og Julsens Kolonial og Engrosvirksomhed, gården gik fra Sønderbro til Sankt Helenevej.