Ideen til bogen har ligget og ulmet længe, men jeg ligesom manglede et los bagi for at komme i gang. Jeg har læst mange bøger, der omhandlede de voksnes verden under den anden verdenskrig, men hvad med børnene?

Der var især beretninger om de mange sabotager og de hårde vilkår, mange modstandsfolk måtte leve under, når de var gået ”under jorden”, som det hed sig dengang. I bogen kommer denne voksenverden tæt ind på livet af os børn et par gange. Ellers var det den hverdag, der kom til at præge vores barndom, hvor det blev vores evne til at se tingene ske omkring os, der satte vores fantasi i gang. Det med at fantasien var vores hverdag blev en selvfølge, for dengang var Mobiltelefon, PC og Fjernsyn ikke opfundet. Der var kun den legendariske dampradio, hvis man ville høre nyheder. De nyheder blev udsendt under skarp kontrol af de tyske myndigheder. Der var dog også den illegale radio, der på trods af de tyske støjsendere kunne høres i al hemmelighed.

 

Derfor er denne bog en beretning om den hverdag, der dengang blev mange børn til dels.

Bogen er især bygget op omkring bydelen Valby, hvor det godt kunne gå hedt til, men hvor vi børn af tiden fandt vores egen lille verden. Det var i den verden min ven Curt og jeg begyndte at tegne mange af de ting, der skete omkring os, og det er de tegninger, der mange år senere satte mig i gang med denne bog. For der er ikke mange beretninger set med barnets øjne om den anden verdenskrig.