Bogen er skrevet som et minde om en fantastisk tid i Søværnet fra 1960 og ind i det nye århundrede. Der har været opgangstider og nedgangs?tider i et søværn i konstant forandring. De mange mennesker jeg har mødt på min vej har alle hjulpet til, på den ene eller anden måde, til at hjælpe mig frem, eller sørge for at lykken ikke rager ind i himlen. Selv om enkelte personer kan fremstå som ikke lige min kop te, så er det min oplevelse. Andre kan sagtens have haft et helt anderledes forhold til personen. Kemien passede bare ikke og det er jo ærgerligt, men det har så gjort, at jeg måtte gøre noget, handle og prøve at finde andre veje. Jeg fik prøvet noget i min tid i Søværnet, som det bestemt ikke er alle forundt og jeg har været glad for alle godt 40 år, selv om jeg naturligvis, som det vil fremgå, godt kunne have været nogen visse ting og hændelser foruden. Livet er nu engang sådan at det ikke altid går som man ønsker, men man kan selv gøre meget for at pilen går den rigtige vej og om ikke ramme plet, så da ramme i umiddelbar nærhed. Jeg har levet i en tid med den kolde krig og risikoen for at et angreb fra det tidligere sovjetunion og frontstaterne Polen og Østtyskland. På bare en time kunne en såkaldt øvelse afholdt af disse lande ændre sig til et mareridt for Danmark, såfremt de pludselig besluttede at gøre øvelsen til virkelighed. Et angreb på Danmark med så kort varsel, ville have sat sine spor – og uden tvivl ville vi have tabt kampen om Sjælland på få dage, før allierede soldater fra Nato, ville kunne træde til. Ved murens fald 1989 ændredes hele det forsvarsmæssige oplæg. Fjenden fra øst var borte og store ændringer inden for det danske forsvar og Nato blev resultatet. Der sker til stadighed ændringer, sammenlægninger, lukninger, forflyttelser af forsvarets personel, for at tilpasse det til den nye verdensorden. Sådan vil det fortsætte og må fortsætte, så man hele tiden er på forkant med de opgaver, som forsvaret til hver en tid skal løse.