”Et andet svar” er en kriminalroman, som er
baseret på autentiske begivenheder i årene 1947 til 1988.
Romanen foregår i Nordsjælland, København, på Falster, i Femmøller Strand ved Ebeltoft, i Aarhus og på den Danske Ambassade i Østberlin og
inddrager en række højtstående personer, som
anvender en hemmelig loge i et politisk magtspil.
Hvem var den gamle mand, som Jan mødte i byen Playa de Cura på Gran Canaria i 1994? Var mødet tilfældigt? Hvad var det for en historie, han ville fortælle Jan? Jan, der som trettenårig sammen med vennen Niels, havde overværet et mord i Højbjerg i 1967.
Vi følger de to drenge Janus og Chris i deres
arbejde i den hemmelige loges aktionsgruppe Que Fi. Deres sidste aktion får afgørende indflydelse på historien. Overlever de to drenge?
Hvorfor falder en tidligere ven af Chris ud fra Storstrømsbroen?
En anden ven forsvinder sporløst i Nordsjælland.
Hvad med kæresten? Døde vagten fra
Christiansborg inden han blev smidt i en
udgravning i Købmagergade? Hvem var betjent Schmidt på station A egentlig, og hvad skete der på den Danske Ambassade i Berlin i 1988 kort før et statsministermøde? Hvem er offer i det
udspekulerede politiske magtspil?
Den gamle mand fra Playa de Cura gemmer på sandheden i sin mappe.