Da begivenhederne i denne bog alle er autentiske, må man gå ud fra, at de fleste af de forbryderiske kvinder, bogen handler om, har brugt temmelig meget tid på at udtænke deres nedrige planer, for som det fremgår, er langt hovedparten af forbrydelserne nøje gennemtænkt og planlagt, men alligevel må man nogle gange undre sig over, at gerningsmændene - eller i denne sammenhæng kvinderne - begår så mange fejltagelser undervejs, at de i mange tilfælde umuligt kan slippe godt fra deres ugerninger, og det er der jo altså heller ikke ret mange af de her nævnte, der gør.
Tilbage står så, at man umuligt kan vide, hvor mange der aldrig er blevet opdaget og dermed så faktisk har begået den fuldendte forbrydelse.

Det forekommer, at rækken af morderiske kvinder er uendelig, og jeg kunne da også have fortsat længe endnu, men jeg vælger at stoppe her og håbe på, at de gruopvækkende beretninger har givet mine mandlige læsere stof til eftertanke i deres omgang med det modsatte køn, hvorimod beretningerne jo helst ikke skal sætte alt for mange tanker i gang hos eventuelle kvindelige læsere...