Titlen på prædikensamlingen er hentet fra et digt af Gustav Munch-Pedersen. På en stærk og rystende måde skildrer digtet evangeliets stemme, så man både mærker dødens realitet og livets autenticitet. Det hedder ”Ung Martyr”. Han indleder digtet med følgende ord:
 
En fremmed stjernetaage
over himlen
nærmer sig jorden
 
I kort form er det på mange måder en rammende betegnelse for, hvad en prædiken er og bør være: En himmels stjernetåge, der rammer jorden. Eller en jordisk tekst med himmelsk lys. Hvordan man helt nøjagtigt skal formulere det, kan være svært at sige. Om ikke andet er det enhver prædikants intention at få det jordiske og det himmelske til at berøre hinanden – blot i et kort øjeblik.