I de foregående 3 bøger om Solrød kommunes 5 sognes historie i perioden 1940-80 kan man læse om den eksplosive udvikling med overgang fra uberørt bondeland langt fra København, hvor kun Havdrup Stationsby havde karakter af bymæssig bebyggelse fra starten, til en forstadskommune med udstrakte attraktive boligområder, og hvor udviklingen blev afrundet med S-banens fremføring til Solrød Strand.

I denne bog om Solrød kommunes 5 sogne i tiden før, under og efter 1. Verdenskrig er der gravet et spadestik dybere.
Det var kun et halvt århundrede siden, Danmark fik sin første grundlov, og parlamentarismen havde endnu, efter mange års politiske kampe, ikke vundet indpas.
Husbonden måtte endnu straffe sit tyende korporligt, og der skulle gå 15 år, inden kvinderne fik valgret til Rigsdagen.

Den positive udvikling og optimismen i begyndelsen af århundredet fik en brat afslutning med udbruddet af 1. Verdenskrig, og selvom de næste 4 år gik skånsomt hen over Danmark, mærkede befolkningen på mange måder, at krigen rasede lige udenfor landets grænser.

Lokalt begyndte omkring 1910 en udvikling, hvor strandområdet langsomt blev ferie- og fritidsområde for København, Roskilde og Køge. Åbningen af Betonvejen i 1935 medførte en kraftig acceleration af denne udvikling, der også medførte en stigning i antallet af fastboende i strandområdet. 

Efter 1. Verdenskrigs afslutning oplevede befolkningen, at fremgang og kriser afløste hinanden gennem 20’erne, indtil 30’ernes langvarige krise først sluttede kort før udbruddet af 2. Verdenskrig.