Ambassadørens kogebog og gæstebog
af Sven Kuchler Poulsen
Bogen er på 166 sider. Format: A5.
Pris: 200 kr. (+ porto).
|
Ambassadørens kogebog og gæstebog
På initiativ af en af mine studiekammerater, Pelle Sadolin, besøgte Susanne Palsbo i sommeren 1970 sammen med en fotograf min kone og mig for, som hun skrev i en artikel om besøget i Berlingske Aftenavis, ”at få mig til at øse af mine madopskrifter”. Artiklen, der havde overskriften ”Af Fuldmægtigens Kogebog”, indeholdt en halv snes opskrifter, der – som hun skrev – til dels var ungarsk baserede, hvilket hænger sammen med, at jeg er opvokset i Ungarn.
På tidspunktet for Edith Rodes besøg boede vi i Birkerød, efter jeg af Udenrigsministeriet var blevet udsendt som ambassadesekretær først til Haag og siden til Madrid. Siden blev jeg på ny udsendt, denne gang som chargé d’affaires i Budapest. Efter fire års mellemspil i København kom fjorten år nogenlunde ligeligt fordelt mellem Khartoum, igen som chargé d’affaires, og Lagos og Rabat som ambassadør.
I de mere end fyrretyve år, der er gået siden Edith Rodes besøg, har jeg udvidet mit repertoire. Jeg har længe haft lyst til at samle opskrifterne i en bog, men syntes på den anden side, at en ren og skær opremsning af opskrifter ville være lidt kedelig. Derfor har jeg i denne bog valgt at tilsætte lidt krydderi til opskrifterne i form af beretninger om min kones og mine oplevelser ved selskabelige sammenkomster på mine seks poster i udlandet. – Jeg har i bogens titel brugt betegnelsen ”gæstebog” til at omfatte oplevelser både hjemme og ude.
Bogens opskrifter omfatter dels hverdagskost, dels retter, der er egnede til at indgå i gæstemenuer. De er alle gennemprøvede på ude- og/eller hjemmebane. Hvor intet andet er anført, er de angivne portioner beregnet til fire personer.
|