Portræt og bog var livstruende
Pressefotograf Børge Venge havde  brudt mange års tavshed om den gru, han havde oplevet. Han havde fortalt Knud Esmann om en forræderisk skæbne, der sendte ham, der var komplet uskyldig, til barbariet i kz-lejren Sachsenhausen.
To faktorer adskiller beretningen om Børge Venge og hans skæbnetunge erfaringer fra den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. Den ene er portrætbilledet af sig selv kronraget og i fangeantræk, der nu kan ses på forsiden af bogen.  Den anden er et bind af skriveblokke fra Røde Kors, der er fyldt med med hilsner, digte, tegninger, citater, loyalitetserklæringer og autografer fra Venges medfanger og enkelte andre.
Børge Venge, der 3. juledag i Aarhus var blevet arresteret af Gestapo og sendt til internering i Sachsenhausen kom først hjem 18. maj 1945. Han var besat af tanken om, at han ikke ville blive troet, hvis han ikke på en eller anden måde kunne bevise, at der fandtes et sådant helvede. Derfor samlede han sin “Mindebog” sådan som han som dreng havde udviklet sin samlergen med autografer. 
På skift var disse enestående tekster og kunstværker skjult på fangernes kroppe, under brædderne i deres køjer og andre tænkelige og utænkelige steder. Opfindsomheden målte sig med tapperheden, sammenholdet og modet blandt fangerne, men det ligner et mirakel, at ingen i de par år gemmelegen varede, blev afsløret. Og at ingen som så mange andre af de elendige bag pigtråden endte dinglende i galgen ved en eller anden rutinesat morgenappel.
Sagt med Venge: Vi var fra første færd gjort rædselsslagne med kommandoråb og trusler. Hvis man kunne blive hængt for at hugge et lille stykke pølse, hvad kunne man så ikke gøre mod os?
Udgivelsesdagen 29. august for Knud Esmanns bog om Børge Venge og hans skæbne, “Selv Stjernerne Frøs”, er ingen tilfældighed. Den er valgt i respekt for, hvad forfatteren Tage Skou Hansen for år tilbage i et interview sagde til Esmann:
Befrielsesdagene 4. og 5. maj 1945 betød egentlig ikke så meget for os i modstandsbevægelsen. Den store dag var 29. august 1943. Det var den dag, da vi som en ung generation var i den lykkelige situation, at vi ikke bare havde ret, men fik ret.
Samarbejdet med den tyske besættelsesmagt blev endelig bragt til ophør.
Regeringen gik af.   
“Selv Stjernerne Frøs” er blevet til i talrige samtaler imellem Knud Esmann og Børge Venge over et par år i Venges daværende hjem i Ebeltoft.  Venge godkendte teksten side for side, men krævede hverken ændringer eller rettelser.
Bogen var stort set færdig, da Venge uvarslet døde kl. 4 natten til lørdag 15. september 2012. Han havde pludselig fået besvær med vejtrækningen, og den ambulance, der blev rekvireret, nåede ikke frem, før døden var indtrådt.
Børge Venge blev 93 år. Knud Esmann fyldte i august i år 82.

Jyllands-Posten skrev bl.a.:

 

”EN FOTOGRAF I HELVEDE

 

Besættelsen:

Børge Venge, tidligere pressefotograf i Aarhus, fortalte før sin død Knud Esmann om sit ophold i koncentrationslejren Sachsenhausen.

Børge Venge havnede i en koncentrationslejr uden reelt at have gjort noget. Han blev dømt for at have hetzet mod det stortyske rige, og den 20. januar 1944 ankom han med en transport til koncentrationslejren Sachsenhausen.

Bogen kaldes en skæbnefortælling, men den er også Knud Esmanns opgør med den uvidenhed, der præger vores tid. Når Knud Esmann længe var usikker på bogprojektet skyldtes det, at en svækket Børge Venge ikke havde særlig lyst til at rippe op i fortiden.

For under opholdet i Sachsenhausen nord for Berlin var han vidne til sult, afstraffelser og grusomme hængninger på appelpladsen. Terroren martrede Børge Venge hele livet og især i de sidste årtier. Han talte aldrig om det, for han frygtede ikke at blive troet.

Nattens mareridt blev så voldsomme, at pressefotografen, der var tilknyttet Aarhuus Stiftstidende, ikke længere magtede at passe sit arbejde. og en chefredaktør fyrede ham.

Det var ikke tyskerne ubekendt, at han var uddannet isolatør, så han isolerede rør dagen lang i koncentrationslejren. Derved slap han for den fysiske overlast, andre led, men det var frygteligt at være vidne til, at kammeraterne blev hængt.

Børge Venge samlede på autografer. Han vendte hjem fra Sachsenhausen med en såkaldt mindebog.

Den og andre effekter fra koncentrationslejren er nu overladt Besættelsesmuseet i Aarhus, hvor de fortæller en vigtig historie og dokumenterer ondskaben.

Det samme gør Knud Esmanns bog.”