Beretningen om Will fører os på rekrutskolen, Harald Hårfagre, på Mad­­­­lamoen i Stavanger og om bord i jageren ”Trondheim”. Det er 18 måneders barsk militærtjeneste, og 11 år efter 2. Verdenskrig gjaldt det om at være toptunede, hvis der skul­le opstå lignende krigssituationer igen. Gasterne blev drevet ud af køjerne i lugarerne, før nat blev til dag af ivrige kvartermestre med stor kampgejst og til Will’s trompetudfoldelser ved morgenreveillen på dæk. I den frostklare vintermorgen blev gasterne gennet i travaljerne, de 12 mands robåde, til timers slid og rotørn ude i bugten med kvartermest­re, som var i fulde omdrejninger og sad med hver sin råber i stavnen.
    Men de festlige arrangementer med orkestrene ”The Blue Boys” og ”The Hot Navies”, hvor Will var bassist, overstrålede alt sliddet med øvelser og vagter. Det var ikke alle, der tålte mosten sammen med de garvede søfolk, hvor kæft, trit og retning herskede ombord. Én fik psykiske problemer med nattevandringer og blev hjemsendt, og en anden gast tog sit eget liv.

    Inden dimitteringen blev det hele til gasternes store overraskelse kronet med et flådebesøg i Irland. Sejladsen med jageren ”Trondheim” gik over Vikingbanken, via Shetlandsøerne, gennem Caledoniakanalen og til Londonderry i Irland.