Bogens anliggende er at formidle en lille piges oplevelser i det krigshærgede Tyskland.

Under de store bombardementer i Hamborg i 1943 bliver hun evakueret til Oberfranken, hvorfra hun i 1945 kommer til Sydslesvig.

Hendes møde med nabolandet i nord giver hende et ganske andet liv end forventet.

I ”Sorgens børn” beretter min mor om sine oplevelser som barn i et krigshærget Tyskland og som ung i efterkrigstidens grænseland. Hun udsættes for mange situationer, der indebærer, at hun må træffe svære valg. Hannah Arendt, som selv tumlede med at forstå krigens hændelser og menneskets natur, skriver blandt andet (frit oversat) at ”du kan være helten i din egen historie, men ikke dens forfatter”. Jeg tror, Arendt henviser til de relationer til andre mennesker, vi alle fødes ind i, og de situationer, der opstår, som vi ikke er herre over. Vi kan ikke frit vælge, hvilke situationer der opstår. Jeg fandt noget genkendeligt i denne historie, som berørte mig dybt, da jeg læste den. I alle de svære stunder vi konfronteres med, er der valg, vi kan træffe. Disse valg har en genkendelig kvalitet. Etiske valg. Selv om begivenhederne i historien virker fjerntliggende, er det genkendeligt at finde sig selv i etiske dilemmaer, tvunget til at træffe svære valg. Jeg håber, alle læsere, ligesom jeg, vil finde det bevægende og inspirerende at blive delagtiggjort i denne fantastiske menneskepiges historie om både svære valg og fantastiske minder.

Mikkel Haugsted Brahm