Det begyndte med Luthers eksistentielle krise i 1515. Det fortsatte med striden om afladen fra oktober 1517 til oktober 1518. Her kunne Luther ud fra sin nyvundne kristendomsforståelse ikke tro andet, end at præstens idømmelse af fyldestgørende gerninger var identisk med en formaning til gode gerninger. Det var en misforståelse. Den fik ham til at advare folk mod at købe aflad. Men det var kun en del af den nytænkning, der kom med Luther. En anden var en ny forståelse af, hvad en god gerning er, at den er en gavnlig gerning i kald og stand. En tredje var et forsøg på at opgive al autoritetstænkning, en ”vi-alene-vide-tænkning”, til fordel for en ”alle-védtænkning”. I tretten korte kapitler gennemgås det europæiske demokratis fødselstime ud fra citater fra Luther selv og fra hans modstandere, så man kan se både den middelalderlige tænkning, Luther sled sig løs fra, og den spirende moderne tænkning, han opstillede som modstykke.