Da min svigerfar afgik ved døden i 1998, efterlod han sig et kladdehæfte med titlen ”Kirkesagen Kollund”. På de 51 tætskrevne sider giver det lokalt nedsatte kirkeudvalg os indblik i, hvordan processen, fra måned til måned, forløb i de 8 år, fra Viborgs biskop i maj 1927 opfordrede til, at man gik i gang med at arbejde på at få sin egen kirke i Kollund, til denne blev indviet i maj 1935. I nærværende bog kan læserne for første gang stifte bekendtskab med den ildhu, entusiasme, vedholdenhed og økonomiske offervilje, som ikke blot udvalget, men også hele lokalbefolkningen udviste, inden Kollund Kirke kunne indvies. Men 8 år er ingen tid set gennem historiens briller og vi ved, at der ikke findes en nutid uden en fortid. Derfor er der gennem bogen søgt tegnet en profil af det mindre lokalsamfund, som Kollund er og den stærke samhørighedskraft, der rækker tilbage til den fjerne fortid, da oldtidsbonden slog sig ned på egnen – ja, før den tid igen.