Et sted i denne række af optegnelser, digte og observationer, der samlet set er eftertanker oven på et langt liv, skriver Hanne Grav­gaard følgende:

Det er her endnu alt sammen.

Jeg er her endnu.

Jeg ser det alt sammen endnu.

Er stadig en del af den Jordiske verden.

Men en dag forlader jeg den.

Også, selvom jeg måske helst vil blive der.

Og alt vil fortsætte der uden mig.

Et andet sted fortsætter hun:

Jeg ser en lille rose

der utrættelig

vil blomstre

vil blomstre evigt

i trofasthed

og kærlighed.

Hun må tage afsked, men livet vil fortsætte på grund af kærlighedens evige magt.

Det er sådan, læseren skal forstå Hanne Gravgaards tekstsamling: Alting er her endnu. Hun er her endnu, og hun ser alting endnu ­– omend måske for sidste gang. Derfor vil hun gerne dele den med alle.

Eftertanker - med eftertryk.