Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
Nadia – min bortførte datter
boglogo
Nadia – min bortførte datter
af Dorthe Sparre-Ulrich
Bogen er på 232 sider.
Format: A5.
Pris: 250 kr. (+ porto).


Nadia – min bortførte datter

Kvinden var helt tildækket fra top til tå. Fuldstændig i sort. Sort kjole, sorte sko, sorte handsker, sort tørklæde og et sort klæde for ansigtet, så man kun kunne se øjnene. Jeg stirrede et par sekunder. 


”Er det Nadia?”, spurgte jeg hendes far. Han nikkede.

Nadia er en lille aarhusiansk pige på bare fem år, da hun bliver bortført til Cairo af sin egyptiske far. Fra den ene dag til den anden bliver hun revet væk fra et liv med sin mor og et typisk dansk børneliv med alt fra juletræer og børnehave.


Først 16 år efter bortførslen får Nadia mulighed for at se sin mor igen, men nu er den lille aarhusianske pige blevet til en fundamentalistisk muslimsk kvinde, klædt i Niqab og fuldstændig domineret af sin mand.


Historien er Nadias mors personlige fortælling om, hvordan hun først i tyverne bliver hovedkulds forelsket i en egyptisk mand, får en datter med ham og siden oplever den dybe sorg at få bortført sit barn og først at genfinde hende efter 16 år.


Bogen er samtidig historien om selv at være kristen, demokratisk og ærkedansk og at skulle genfinde, elske og rumme en voksen datter med et fundamentalistisk muslimsk syn på verden, hvor flerkoneri er normen, hvor ingen mand må se en kvindes ansigt, og hvor alt fra musik og film til bilkørsel er fornøjelser forbeholdt mænd.