Et stort tillykke med din nye velskrevne bog. Den var god at læse.

I bogen tager du fat på et stort problem: børn med massive hjemlige problemer. Villy lærer vi bedst at kende. Villy er dog heldig, da du har givet ham kærlige voksne omkring sig, voksne, der vil ham det bedste. ”Mester” er nok den, vi lærer bedst at kende. Han er Villys fristed. Et stort sted i bogen er hans samtale med Villy om faderens problemer. Reelt fortæller han om faderen, men uden at dømme ham eller tale nedsættende om ham, så Villy i hvert fald ikke gennem morfaren får et negativt billede af sin far. Jeg har engang læst, at børn, der har problemer i hjemmet f.eks. på grund af forældrenes skilsmisse eller sygdom, ofte har en vigtig ”oase” hos bedsteforældrene, hvis bedsteforældrene lader være med at kritisere eller dømme den af forældrene, der enten har forladt hjemmet eller af anden grund ikke har magtet familielivet. Læst med mine øjne er det også det billede, du giver.

Liva med den alkoholiserede mor har også noget at slås med. Selv om hendes far har stiftet en ny familie, flytter Liva hen til ham, og hun kommer med familien på ferie til udlandet. Også for Liva anes der et håb.

Venner er vigtige, og Villy og Liva vil helt givet kunne støtte hinanden fremover.

Jeg kan godt lide, at du lader Villy og Liva være venner og ikke kærester. Den faldgrube har jeg set mange børnebogsforfattere falde i, og børnenes alder taget i betragtning bliver det hele mere overfladisk og ikke realistisk.

Hvordan det senere går Villy og Liva overlades til læseren at finde ud af. Jeg kan dog godt lide, at der åbnes et håb om, at fremtiden ikke ser så sort ud, og at det kommer til at gå dem godt. For børn bør der i hvert fald altid være et håb.

Hvis jeg var dansk-klasselærer i dag, kunne jeg tænke mig bogen som fælleslæsning i 4. klasse. Der er meget at snakke om, og du har i hvert fald gjort det let at være lærer, da bogen slutter med gode forslag til samtale og arbejde med bogen.

Godt gået, Annette.

Pens. lærer Inger Lund Schnetler