”Dit væsens rod”
Før krigen var min hele verden et landbrug på Langeland, fyldt op med hverdagens nødvendigheder og båret af et tæt fællesskab med dem, vi boede og arbejdede sammen med.
Min verden kom efterhånden til at omfatte hele øen.
Vore vilkår ændrede sig under – og ikke mindst efter krigen, og ændringerne er fortsat med stigende fart lige siden.
I dag er Langeland ikke bare en ø, men en lille bitte del af den store verden.
Vort ansvar omfatter i dag ikke mere kun dem, vi bor sammen med.
Verden har ændret sig, og vi har ændret os.
For at forstå, hvad der er sket med os, må vi søge tilbage til ”vort væsens rod”.
Her er, hvad jeg kan bidrage med.
Padborg, august 2021
Marie Louise Rosendal
De gamle dage med alt, hvad de rummede af ånd og kultur, er dit væsens rod.
Om lidt står jeg af.
Tak for turen.