Jeg mødte John første gang i slutningen af 70érne.
Jeg tror det var i Madrid, hvor vi begge to deltog i en konference om udviklingen af small bussines eller på dansk, mindre virksomheder. Det var en konference med deltagelse fra stort set hele Europa. Jeg repræsenterede Industrirådet, i dag Dansk Industri, og John repræsenterede Jernindustriens arbejdsgiverforening. Den slags konferencer er ikke særlig spændende, men John og jeg fandt hurtigt sammen, og fik tiden til at gå på bedste vis.
Det udviklede sig til et venskab, som blev tættere og tættere som årene gik. John startede sin egen virksomhed, og det samme gjorde jeg. Vi kom i hinandens bestyrelser og venskabet kom til at omfatte vores arbejde.
Årene gik, og så kommer vi i 1996 til disse vores legendariske cykelture, der startede med en lille uge i Holsteinische Schweiz i en lille by ved Plön. Den blev en stor succes, og så var der skabt en tradition. Det blev til en årlig cykelferie, og i de senere år til en årlig kulturferie. Vi cyklede i Danmark, vi cyklede i Irland og vi cyklede frem for alt i nordtyskland, hvor vi stiftede bekendtskab med den danmarkshistorie, der er knyttet til Slesvig-Holsten og til Meckldenburg-Vorpommern.
Efter at vi begge to var gået på pension fortsatte venskabet, og vore hustruer var blevet en integreret del af dette. John blev engageret i Rødovre kulturelle aftenskole og senest i Radio Ras, og jeg blev optaget af min forfattervirksomhed. Vi fulgte hinandens interesser tæt, og John var for mig en stor inspiration. Jeg husker tydeligt i dag, hvordan vi sammen sad i vores sommerhus på Fejø, og skitserede de første kapitler til min bog ”Sperlings Saga”.
Vi har haft mange hyggelige stunder sammen, og jævnligt har vi kunnet mødes og holde hinanden orienteret om stort og småt. Vi havde allerede igennem nogle år indledt en møderække, hvor vi på cykel mødtes, ofte ved Sengeløse Gadekær.
John var trofast, hjælpsom, udholdende, flittig, nysgerrig og en ven i ordets bedste betydning. Derfor denne lille bog til minde om min ven John Simonsen.