Forside | Om forlaget | Aktiviteter | Links | Kontakt
De skjulte, stærke kvinder
boglogo
De skjulte, stærke kvinder
af Marie Elise Kjærgaard-Larsen
Bogen er på 132 sider.
Format: A5.
Pris: 150 kr. (+ porto).


De skjulte, stærke kvinder

Jeg er født 1937 og uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske. Jeg har i mere end 20 år arbejdet med børnefamilier i alle sociale lag, hvilket har givet mig indsigt og stor interesse for familiers vilkår gennem tiden.


Jeg er efterkommer af præsteslægter både på min fars og min mors side. Familierne har været involveret i krigen 1864 og den grundlovsgivende forsamling, og efterladt sig håndskrevne dagbøger og beretninger i det gamle chatol, der blev reddet ud fra branden på Christiansborg Slot 26. februar 1794.


I en tid, hvor håndskriften er trængt i forhold til elektronisk kommunikation, er det meget interessant at finde og arbejde med gamle håndskrevne dagbøger og beretninger.


Grundlaget for bogen er de håndskrevne beretninger skrevet af kvinder om kvinder i de forudgående 200 år.


I et mandsdomineret samfund er det bemærkelsesværdigt at finde de stærke, selvstændige kvinder i familiernes vanskelige situationer, længe før kvinderne fik valgret i 1915.