Museer er kedelige! Det er en udtalelse, man af og til hører, men den passer ikke. Museer giver viden, indsigt og oplevelse og ingen af de dele er vel kedelige! Museer er ligesom biblioteker et tilbud om kundskab, man kan og bør tage imod.
Forfatteren til denne bog – i en menneskealder museumsinspektør på Langeland – tager dig med på en rejse jorden rundt på besøg i museer, som alle har spændende udstillinger med viden og oplevelser at tilbyde gæsterne. Tag med på rejsen! Find en god stol eller tag bogen med til køjs og læs! Der findes ingen lettere måde at rejse på. Men forfatteren håber desuden, at læsningen giver læseren mod på at drage ud i verden og besøge nogle af de mange museer, der rummer nøglen til forståelse af fremmede folk og kulturer. Bogen er letlæst og velillustreret. Forfatteren har selv besøgt alle de steder, han skriver om.