Udviklingen i 1800-tallet var en af de mest betydningsfulde perioder i landbrugets historie. Indtil da var der kun selvejere på et par procent af landets jord. Landbrugsjorden i øvrigt var ejet af godser og institutioner. 

En del af godsernes jord var udlejet til fæstebønder, der havde rådighed over jord og bygninger mod at svare en fæsteafgift. Ud over den afgift, der måtte erlægges til godsejeren, så skulle bønderne også yde hoveri, dvs. arbejde på godsejerens marker med tjenestekarle, redskaber og trækkraft. 

Forfatteren har - for en specifik ejendom - haft adgang til at gennemgå originale fæstekontrakter og dokumenter omhandlende retsforholdet mellem en familie af fæstebønder og institutionen som ejer. Desuden er medtaget dokumenter vedr. forsikringsforhold, ejendomsvurderinger ved låneansøgninger m.v. for landbrugsejendomme i anden halvdel af 1800-tallet.

De omtalte landbrugsejendomme - disses ejere og familier - er frit opfundne. Den omtalte ejendom kaldet Østervang er, i perioden 1838 til 1918, ejet og drevet af tre generationer inden for samme familie. 

Personernes skitserede karakterer, familieforhold og livsforløb er frit opfundet af forfatteren.