Lyksalighedsdrift rimer ikke på snusfornuft, men gør det noget?
Præsten Stefan i Nysted på 58 år begynder januar 2020 at skrive dagbog og holder først op, da hans lyksalighedsdrift er blevet til snusfornuftig hverdag sammen med Nysteds læge Pia.
Dagbogen handler om et kærlighedseventyr og er en romantisk Aarestrup romance i prosa. Digteren Emil Aarestrup og hans hustru Caroline er lige så fremtrædende i romanen som Stefan og Pia.
Kærlighedsromancen får det halvgamle kærestepar til at føle sig unge og bringer dem både til de store stenfigurer Dodekalitten på Lolland, fadosang i Portugal og Sonnys harmonikamusik i en aarhusiansk kolonihave.
Man kan læse om Bo Rasmussen og hans bøger på
www.bosblog.dk og www.forlagetaadalen.dk
På omslaget er gengivet et grafisk tryk af Marc Chagall og et sent fotografi af Emil Aarestrup.