“På afrevne kalenderblade, skrivemaskinepapir, sider fra kladdehæfter, små stykker pap, almindeligt brevpapir, - ja, på hvad der nu var for hånden - skrev Johannes Sløk sine små og store kærlighedsbreve til Hanne Gravgaard. Til tider var det hastige skriblerier, hvis vigtigste formål var at bekræfte hans dybe kærlighed til hende. Men hyppigt satte han sig også godt til rette ved skrivemaskinen og skrev lange breve, hvis indhold er rørende i deres ømhed, men også viser, hvordan tanker ligger i svøb, som senere udvikles i forfatteskabet.

Strømmen af breve var stærkest, indtil de blev afløst af næsten daglige telefonsamtaler. En del af brevene er gået tabt, nogle er falmet til ulæselighed. Men denne bog indeholder det lille, smukke udvalg, som er bevaret. For Hanne Gravgaard har de afgørende betydning. De former billedet af Johannes Sløk, som et førsomt og sår­bart menneske, der kæmper med at få rede på sin kærlighed og sit liv. De er tillige et vidnesbyrd om den kærlighed, som bragte hans og Hanne Gravgaards søn til ver­­den.”