De to livsrejser er fiktive fortællinger, men forfatteren håber, at læseren kan genkende både en dansk og en udenlandsk virkelighed. Morten er en helt fiktiv præst og biskop, men hans teologiske lærere i Aarhus er let genkendelige.

I ”Mortens rejse gennem livet” følger man hovedpersonen hele vejen fra barn og præstesøn til biskop i Århus med både ridderkors og kommandørkors.

Morten kommer ikke selv til orde i fortællingen, men i ”Sigurds sidste rejse” er den mandlige hovedperson med til at sætte ord på den rejse, der kun er et lille brudstykke af en lang livsrejse, som er ved at være til ende, ikke med ridderkors, men med trækharmonika på maven.

Læseren fornemmer måske alligevel, at Morten og Sigurd er rejst gennem livet på en meget forskellig måde, og kan så tænke over, om der er en forklaring på denne forskel, som ikke bare skyldes stjernernes placering på fødselstidspunktet, eller bølgernes højde i det Vesterhav, som Sigurd føler sig så knyttet til.