Karen Marie Hansen levede trygt og godt hjemme på gården på Langeland som generationer før (og efter) hende.

Men som 21-årig forlod hun øen og vendte aldrig tilbage.

Hun blev student, københavner, og læge, candidata medicinæ.

I 1923 blev Karen Marie doktor på en afhandling, hun kaldte ”Investigations on Blood Sugar in Man”, et tilsyneladende evigt aktuelt emne. 

Under forsvaret blev der sagt både insulin og diabetes, men det var ikke så meget det, som at doktoren var kvinde, der vakte opsigt. 

Hun blev Danmarks femte kvindelige dr. med.