Anmeldelse af M. Pontoppidan: En Ægte Jasmin, Bind I
Bogen er ikke let at beskrive. Det gør den uforudsigelig på en god måde. Der er to bind, og efter at have læst bind I er jeg rigtig spændt på, hvor bind II vil føre hen, for jeg har ikke nogen fornemmelse af, hvordan det videre vil gå hovedpersonernes forsøg på at udleve en ridderlig livsindstilling i nutidens Danmark... I dette bind går fire unge mænd i gang ved at støtte op om prostituerede på gaden og hjælpe trafficking-ofre fri af deres bagmænd. De går også ud i nattelivet for at inspirere almindelige unge til at være mere høviske og mindre forbrugeriske i deres omgang med hinanden. De vil med andre ord udleve en romantisk drengedrøm, der ikke ellers er meget rum til mere. De vil være helte på en menneskelig måde, der ikke har noget til fælles med at være superhelt.
Unge mænd vil hungre efter det at kunne spejle sig i… og piger med. Verden trænger til heltehistorien. Den vil lande i vores tid, med dybde og skønhed, og blive set, og mere end set. Den vil blive inhaleret, absorberet, ind i celleniveau og lyse, og give energi, eller skulle jeg sige give mulighed for at løfte frekvensen.
For det er tydeligt, at mange i samtiden har mistet ideen om helten, og helten i dem selv.
Men denne bog påpeger, hvordan hverdagen i virkeligheden byder en port til det hele.
Det er uendelig vigtigt, i en tid med overfladiske disputter, revolverjournalistik og sort/hvidt drama på SOME. Intet er sandt, som afspejler virkeligheden så lineært, glat og click-hungrende.
Det er så tragisk, at det er jagten på click og likes, der bliver styrende, så fordrejningen og forsimplingen af det i virkeligheden nuancerede rige og dybe liv ustandseligt lader sig repræsentere i disse forskruede overskrifter, hvis intention det er at ægge aspekter af de syv dødssynder.
Dette værk… gøder udtørret jord… og vander den.
Bogen har en masse historiske kilder med fra middelalderen, som forfatteren selv har oversat. Et imponerende arbejde. Både riddersange og krøniker, der fortæller om, hvordan de oprindelige riddere selv så på deres forhold til kvinder. Både når det gik godt, og når det gik helt galt. Flere kapitler handler om Marsk Stig og kongemordet i Finderup lade som et eksempel på det sidste. Der opstod jo den myte om det, at tragedien blev sat i gang af et sexovergreb fra kongens side på marskens hustru. Forfatteren spørger, hvor den myte egentlig kom fra? Hvad er forholdet mellem myte og historie? Og hvorfor er der bevaret flere folkeviser om den begivenhed end om nogen anden i dansk middelalder? Bogen stiller et filosofisk spørgsmål: Hvordan former de ting, vi tror på, selve historiens gang?
Dens idé er, at vores tro og idealer kan ændre mere end ventet. Det er der noget livsbekræftende over bare at overveje, når man lever i en desillusioneret tid, hvor tanken om at ville gøre noget godt... virkelig investere noget i at hjælpe andre med egne hænder, i stedet for at nøjes med at donere til humanitære organisationer... kan virke fjern og svag. Måske også latterlig.
De unge mænd i bogen er selv klar over, at de opfører sig dumt og fjollet set med deres egen tids briller. Forfatteren understreger det ved at gøre flere af kapitlerne om riddertjeneste komiske.
Men det ændrer ikke på de unge heltes vilje til at forsøge. Somme tider er naivitet det eneste, der afholder os fra at skrumpe ind til livslange, passive svigt af hinanden... Det er der noget om.
Men er vores kærlighedsevne virkelig blevet mindre i dag? Hvis ja, så hvorfor? Bogen har et bud på det, som jeg ikke har hørt før. Jeg fordøjer det stadig...
Læsningen satte mange tanker i gang. Så jeg anbefaler med glæde En Ægte Jasmin, Bind I. Som en uventet inspiration. Som en gave af håb. Og som historieformidling af en periode, der tit bliver sprunget over i skoleundervisningen, men fortjener meget mere opmærksomhed: Middelalderen.
Jeg beskæftiger mig selv som kunstner med den periode, og har nydt at se bogen gøre op med vores mange fordomme om middelalderen som primitiv, mørk og snavset. Den var alt muligt andet end det.
Denne bog har lyset fra de gotiske kirkers glasmalerier i sig.
Med venlig hilsen Anne G. Schütt
Billedkunstner, foredragsholder, læreruddannet
