En rejse gennem tid om livet på en lille ø, hvor indbyggerne gennem generationer var afhængige af greven på Wedellsborg, indtil øen købte sig fri i 1916, og gårdfæsterne blev selvejere.

I Baagøs ”storhedstid” var det et samfund på op imod 250 indbyggere. Øen havde en infrastruktur, der ud over gårde og husmandsbrug også rummede håndværkere og fiskere, præst og skole, høker og købmand, smedje, mejeri og fyrvæsen.

Besejling af øen og færgedrift har været øens livline til fastlandet. Isvintre og stormflod har imidlertid afstedkommet

dramatiske hændelser, der også beskrives i bogen.