Emnet for bogen er Balkans historie fra oldtiden, Byzans, sydslavernes overtagelse af Balkanhalvøen og deres middelalderlige kongeriger, den osmanniske besættelse, den nationale opvågnen og frigørelse, kongelige og kommunistiske diktaturer, frem til

den postkommunistiske tid.

Gennem et par årtusinder er forskellige folkeslag, kulturer og religioner stødt sammen på Balkanhalvøen. Med balkanfolkenes nationale vækkelse og deres frigørelse fra det osmanniske overherredømme i løbet af det 19. århundrede udviklede disse forskelle sig til antagonismer, som på deres side bar kimen til den ustabilitet og turbulens, som har været et kendetegn for den politiske

udvikling på Balkan lige siden.

Bogen fokuserer på dannelsen af uafhængige stater i kølvandet på Det Osmanniske Riges svækkelse og opløsning, på de sidste to hundrede års ændring af det politiske landkort på Balkan som resultat af krige og borgerkrige, og på de europæiske stormagters indflydelse på og indgreb i den politiske udvikling på Balkan.

Jeg har i fremstillingen lagt vægt på at fremhæve den historiske kausalitet i det omfang, den kan udredes. Endvidere har jeg uddybet

hændelser og episoder, der er særegne for det historiske forløb på Balkan, dog uden dermed at give fremstillingen karakter af en chronique scandaleuse.

Den omfattende brug af krydshenvisninger i teksten har til formål dels at anskueliggøre kausaliteten, dels at illustrere sammenhængen

mellem tidsmæssigt sammenfaldende begivenheder og udviklinger i to eller flere af Balkanstaterne.