På Johan Haffhers pastel fra 1794 ses kongefamilien med Christan 7, enkedronning Juliane Marie og kronprinsen (den senere Frederik 6) midt for bordet omgivet af den øvrige familie samt hoffets og rigets øverste ledere samlet til teselskab.
Billedet er sikkert bestilt for at vise omverdenen, at der herskede ro og fordragelighed blandt den enevældige syge konge og hans rådgivere efter de tidligere voldsomme begivenheder. Det har vel været tanken, at kobberstikker Clemens har skullet mangfoldiggøre pastellen. Forfatteren Merete Wilkenschildt har i sin bog om kongelige klenodier stillet spørgsmålet: Hvad mon de taler om?
Forfatteren til nærværende bog har taget spørgsmålet op og givet sit bud på de tanker, som teselskabets medlemmer har
haft. Da selskabet har måttet sidde og stå stille i temmelig lang tid, har de hver især haft tid til at tænke over dagen og vejen, ja over deres liv. De levede jo i historiens mest spændende perioder med to og en halv paladsrevolution i Danmark og den store franske revolution i 1789. Marie
Antoinettes hoved var netop rullet ned i kurven bag den skarpe Guillotine - franskmændene har altid været gode til fikse tekniske vidundere - var det sådan noget, der fyldte deres tanker? - eller arveprinsessens fire bedårende krølhårede børn, som slet ikke lignede arveprinsen? - eller alle de altid løbende hofintriger? - eller noget helt andet?
Ved at lytte til de 29 personers tanker får læseren blandt meget andet et klart indblik i Struensees og Caroline Mathildes tragiske livshistorie - ikke mindst om hendes og hendes børns efterfølgende skæbne, de omtalte revolutioner og især deres mere eller måske især mindre fortjenstfulde meriter.