JOHANNES SPERLING (1899-1980) var en af arbejderbevægelsens pionerer. Historien om ham begynder med opvæksten i Århus, hvor hans mor var en ung ugift kvinde, som få år senere blev gift med en skomagersvend og med ham fik yderlige 4 børn, hvoraf det ene var den senere statsminister H.C. Hansen. I modsætning til H.C. Hansen måtte Johannes Sperling gå en stor omvej til sit endelige kald i livet, nemlig at være den der realiserede ideen om Dansk Folke Ferie. 

Han blev allerede 14 år gammel engageret i sin tids revolutionære bevægelse, Syndikalismen. Det blev til en række stormomsuste ungdomsår med demonstrationer og slagsmål med politiet. Der var stormen på Børsen og der var urolighederne på Grønttorvet i 1918. Rygtet har senere hævdet at han ved sidstnævnte lejlighed, fra taget af en sporvogn, udråbte revolutionen i Danmark.

Efter et års ophold i Sovjetunionen og et 16 måneders fængselsophold for at have unddraget sig aftjening af civil værnepligt, kom han efter at have sejlet til søs i 3½ år og været på højskole i Danmark og England, til arbejderbevægelsens avis Social-Demokraten som journalist. I 1938 blev han af Stauning betroet jobbet som den første direktør for Dansk Folke Ferie. 

Forfatteren beskriver kampen for at skaffe arbejdstagerne feriemuligheder og de vanskeligheder, der opstod under og efter Verdenskrigen 1940-1945. Det var en periode der krævede al den energi og viljestyrke som Johannes Sperling kunne præstere. Men det lykkedes og man kan ikke mindst takke hans indsats for, at der også i dag findes et Dansk Folke Ferie.

Johannes Bredal sætter med bogen fokus på en tid, hvor der på en række områder herskede andre værdier end dem vi er optaget af i dag. I en del år har vi hyldet midlertidigheden og selvtilstrækkeligheden indenfor mange områder, såvel materielt som relationelt. I bogen møder vi andre værdier såsom vedholdenhed, sammenhold, trofasthed og idealisme.