Danmark kom forholdsvis let gennem krigen og den 5 år lange tyske besættelse, som sluttede i maj 1945. Men efterkrigstiden med vareknaphed, restriktioner og stor arbejdsløshed varede i 10 år. Først omkring 1955 kom der igen gang i hjulene.

Til gengæld skete udviklingen så med en intensitet og hastighed i de næste 15 år som aldrig tidligere set, og befolkningen oplevede en velstandsstigning uden lige.

Især Køge Bugt kommunerne var med i denne udvikling. Hovedsagelig gennem tilflytning øgedes befolkningstallet i de 5 sogne fra 1955 til 1970 under ét med 136%, idet tilvæksten var langt kraftigst i strandområderne.

I løbet af ganske få år blev balancen i samfundet fuldstændig ændret fra landbosamfund til pendlersamfund, hvor Havdrups og landsbyernes befolkning kom i mindretal.

Store industrier som Karlstrup cementfabrik kom til. Der manglede ressourcer til skolebyggeri, og de kommunale forvaltninger var slet ikke gearet til de store ændringer, der fulgte med. Oven i alt dette blev det store renseanlæg opført, mens alle veje blev endevendt på grund af kloakeringen.

Det trak op til en kommunalreform, hvor antallet af kommuner skulle undergå en kraftig reduktion. I 3. og sidste bind kan man læse om Solrød kommunes første 10 år som storkommune.