Jo ældre jeg bliver, des oftere melder de sig, erindringsglimtene fra min barndom.

En lyd, en duft, en bemærkning, og straks trænger de sig frem som små klare lyn eller et lille mildt, muntert solstrejf – af den slags, der får en til resten af dagen at glemme gigt og hvad andet, der plager.

Vi levede i en ”vi/os” verden og var på godt og ondt afhængige af hinanden. Vi vidste, at undertiden måtte den enkelte vige for flokken.

Denne bog er tænkt som en række ”glimt” af min stammes historie, hvori degneungen en gang imellem får lov til at snakke med.

Bent Bjerre Bach

Anmeldelse

Glimt er en humoristisk, loyal erindringsbog om en barndom i det lille fattige Sem Sogn, ni kilometer sydøst for Mariager.

Forfatteren Bent Bach, født i 1935 og søn af den lokale skolelærer, har et godt blik for at udvælge og fortælle om barndomsoplevelser, der sætter vores hektiske nutid i relief.

Livgivende er det at blive husket på de jordbundne værdier, mange af os er rundet af.

I Bent Bachs selskab får vi ikke lov at glemme, at danskernes helt nære hverdag har ændret sig voldsomt de seneste årtier.

Tag en lille detalje som skotøjet, der førhen ikke var meget at prale af: ” Om sommeren løb de fleste af os rundt i bare tæer eller træsko med jernringe. Jeg lærte at skynde mig langsomt, og glemte jeg det, huskede jeg det i samme øjeblik, jernringen ramte anklen og efterlod et åbent, smertende sår.”

Og tag ritualerne. For eksempel omkring døden. Bent Bach fortæller: ” Kisten med den afdøde, der var iklædt hvidt ligtøj af papir, blev placeret i den stur stow, hvor vi sjældent kom. Hvis folk mødte op med kondolencebuketter var det ikke ualmindeligt, at de blev inviteret ind for at se den afdøde, der lå fredfyldt i åben kiste omgivet af blomster. For os var døden en sørgelig, men naturlig del af livet.”

Hermed en varm anbefaling af erindringsbogen Glimt. Den er god at få eftertanke af.

Journalist Trine Wiese